Category Archives: Af Poul Hoffmann

Kaldt ud af graven

[PRÆDIKEN til 16. søndag efter trinitatis: Joh 11,19-45] “Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. Sådan beretter Johannes om den øverste gejstligheds reaktion på Lazarus’ opvækkelse” (Joh 12,10-11). Det lyder jo fuldkommen vanvittigt. Det var det også. Ypperstepræsterne havde deres religionspolitiske […]

Læs mere

Det stærkeste tegn

[PRÆDIKEN til 12. søndag efter trinitatis: Matt 12,31-42] Tegn fik den onde og utro slægt i Jesu samtid mange af. Hvor han færdedes, fik blinde deres syn og døve deres hørelse, lamme deres førlighed og spedalske deres renhed, endog døde fik deres liv igen. Det var alt sammen håndgribelige glimt af det Guds rige, som skal […]

Læs mere

Aldrig noget lignende

[PRÆDIKEN til 8. søndag efter trinitatis: Matt 7, 22-29] “Når man har hørt ham, gider man ikke høre nogen andre,” sagde en dame efter talen ved et møde i et missionshus. Hendes begejstring var god nok, men det var hendes forståelse af situationen ikke. Faktisk havde taleren slet ikke gjort sit arbejde ordentligt, for “store prædikener […]

Læs mere

Giv til de forfulgte

Det er en pligt for kristne at give uden hensyn til modtagerens religion, ytrede nogle meningsdannere forleden på tryk. Anledningen var, at en egyptisk kirkeleder havde spurgt, om ikke vestens kristne kunne yde lidt økonomisk hjælp til deres trosfæller i Egypten, som til stadighed udsættes for forarmende diskrimination og overgreb fra det muslimske flertal, så […]

Læs mere

ORDET og ordene

I nutidens begejstring for »dialog« her og der og alle vegne kommer det tit til at stå, som om tro og vantro er to muligheder, der kan vælges imellem med nogenlunde samme ret: Nogle vælger at tro på det, der står i Bibelen, andre vælger noget andet, og så må man »respektere hinandens synspunkt«. Også […]

Læs mere

Et pust af Paradis

[PRÆDIKEN til 1. søndag i advent: Luk 4,16-30] Opsigtsvækkende ting havde Nazarets borgere hørt om deres bysbarns undergerninger og virke som bibellærer i Kapernaum og hele Galilæa. Nu sad han så dér i deres synagoge og talte, som aldrig noget menneske havde talt (jf. Joh 7,46). Det var som en luftning af den evige salighed, […]

Læs mere

Befriende opgør med en kirke på afveje

[BOGANMELDELSE: Folkekirke ved korsvejen af B.H. Lyndelse] Anmeldt af Poul Hoffmann Titlen på bogen er lidt misvisende, eller måske tilsigtet dobbelttydig. “Korsvejen” står ikke, som det kunne ventes på baggrund af den folkekirkelige katastrofesituation, i betydningen “skillevejen”. Der sigtes til den “korsvej”, som kirken og den enkelte kristne er kaldet til at vandre i Kristi efterfølgelse, […]

Læs mere

Hvad Guds er

[PRÆDIKEN til 23. søndag efter trinitatis: Matt 22,15-22] Jesu svar til farisæerne og herodianerne er et eksempel på den suveræne måde, hvorpå han undveg alle de udspekulerede forsøg, der blev gjort på at få ham til at sige eller gøre noget, han kunne anklages for. Ville hans modstandere ham til livs, var de nødt til […]

Læs mere

Synd og sygdom

[PRÆDIKEN til 19. søndag efter trinitatis: Mark 2,1-12] Den almindelige forståelse af, hvad Jesus mener med sit spørgsmål til de skriftkloge, er, at det er lettest at sige »dine synder tilgives dig«, fordi ingen kan kontrollere, om det faktisk sker; sværere er det at sige »rejs dig, tag din båre og gå«, for det vil […]

Læs mere