Desværre kan man ikke længere kalde sig fundamentalist, men der findes ikke en anden glose til erstatning.

Det er ikke selve glosen fundamentalisme, jeg er vild med. Fremmedord og “ismer” får vi hurtigt for mange af.
Hvad der ligger mig på sinde, er at bekende mig til troen på hele Bibelen som ufejlbarlig og ubetinget sandhed fra først til sidst. Før i tiden var ordet fundamentalisme egnet til at betegne den tro og bekendelse, og det var praktisk for alle parter. I diskussioner kunne man spare en masse indledende forklaringer.

Den absolutte, uantastelige sandhed
Sådan er det ikke mere. Som minimum skal man nu begynde med at slå helt fast, at man altså er Bibel-fundamentalist, for der er også islamiske fundamentalister, og hinduistiske og stalinistiske og Gud ved hvad, og nogle af dem render rundt og smider bomber og står for vrøvl og djævelskab uden ende. Noget af det værste vrøvl kommer i øvrigt fra antifundamentalisme-fundamentalister, der fører sig frem som “videnskabelige ateister” og slår om sig med halvstuderede banaliteter.
I den situation ville det være dejligt, hvis der kunne findes en anden glose, der sagde det samme som “fundamentalisme” tidligere, men det er endnu ikke lykkedes, og måske lader det sig slet ikke gøre. Så må vi jo være klar til at komme med de nødvendige redegørelser hver gang.
Vi – altså vi, som før benævntes fundamentalister, underforstået Bibel-fundamentalister – tror urokkeligt, at Den Hellige Skrift er den absolutte, uantastelige sandhed, også historisk og naturhistorisk og på alle felter, som nævnes kan.

Bibelen taler faktuelt
Hvad der overrasker mange, er, at vi er helt indstillet på også at drøfte sagen intellektuelt, erkendelsesteoretisk, om man vil: videnskabeligt. Faktisk bliver vi på vor side tit overraskede over, hvor dårligt talsmænd og penneførere i bibelkritiske lejre er klædt på til drøftelser af den art. De har ikke andet end noget Darwin-polka fra skolen og fjernsynet og nogle robot-replikker a la: “Du er ikke rigtig klog! Tror du for ramme alvor, at Eva blev skabt af Adams ribben?”
Ja, så sandelig tror jeg det. Hvorfor i al verden skulle nogen tvivle på dette faktuelle udsagn, der står så integreret i den nøgterne gammeltestamentlige historieskrivning. Nogen saglig grund til tvivl findes ikke, allermindst nu i stamcelleforskningens æra.
Men der er altså en betonmur af tvangsforestillinger, som vi må være forberedt på at stå over for igen og igen.  Vel, så lad os tage det hele forfra: Ja, vi tror for ramme alvor, at Eva blev skabt af Adams ribben. Vi tror for ramme alvor, at Bibelen er, hvad kirken altid har vidst: Guds ord.
Så kald os, hvad I vil.

(Publiceret i IMT)