En høstlig eftermiddag for en del år siden stod min kone og jeg og faldt i sta¬ver ved en lille kuppelbygning nordvest for Klippemoskeen på tempelpladsen i Jerusalem. Den kaldes Åndernes Kuppel, fordi folketroen vil vide, at muslimske helgeners ånder om natten samles til til¬bedelse ved den.
Der var nogle araberdrenge, der kylede sten efter os. Min ellers så blide kone ved, hvordan den slags skal tages. De tog benene på nakken, før hun nåede at sige et ord til dem, som var det selve den hjelmklædte Pallas Athene, der kom imod dem. Jeg har tænkt på at fortælle Rabin det; hun kunne garanteret gøre ende på intifadaen. Men nu lader det jo til, at de finder ud af den ting på anden vis.
Men angående den kuppel -. Jeg blev sært til mode ved den. Hvad markerede den virkelig? Bare en lille kuppel båret af otte søjler over et stykke blottet klip¬pe. Hvorfor var den rejst netop der? Hvad var det for et sted?
Jeg vidste ikke dengang, at den også kaldtes Tavlernes Kuppel. Jeg vidste ikke, at der netop på den tid førtes liv¬lige diskussioner om en nylig fremsat teori, hvorefter den markerer det sted, hvor Det Allerhelligste lå i det jødiske tempel. Der, hvor kong Salomo satte Pagtens Ark med Lovens Tavler.
Jeg vidste af gode grunde heller ikke, at der et par år senere ville fremkomme sensationelle forlydender om, at ansete rabbinere i forbindelse med udgravnin¬ger ved den såkaldte Warren’s Gate i Vestmuren havde opdaget et hemmeligt kammer i tempelpladsens dyb, som de mente gemte både Pagtens Ark og andre tempelskatte, men var blevet standset i deres undersøgelser efter voldsomme arabiske protester. Indgan¬gen til udgravningen blev spærret med tre meter beton. Men en af rabbinerne hævdede faktisk at have set et glimt af arken.
Der har altid været dem, som mente, at arken i virkeligheden aldrig var for¬svundet, men stadig befandt sig der, hvor den hørte hjemme, blot dybt nede i klippegrunden, i den hemmelighedsfulde verden af tunneller og rum, som findes under tempelpladsen. Andre har søgt andre steder.
I 1981 var der endda nogle amerikanere, der påstod at have fundet den i en hule på Nebo Bjerg øst for Det Døde Hav, overensstemmende med en beretning i den apokryfe Anden Makkabæerbog, hvorefter Jeremias skjulte den i en sådan hule på det sted for Nebukadnezars erobring af Jerusalem i 586 f. Kr. Efter det, der blev meddelt, kunne man dog få en mistanke om, at hvis de havde fundet noget, var det snarere et grav¬kammer med en gylden kiste af egyptisk type. Hvilket der så kunne filosoferes nærmere over, men det skal ikke gøres her.
Alt taget i betragtning virker det mere troligt, at arken skulle findes under tempelpladsen. Når man ser nærmere pa tingene, tvinges man næsten til at anta¬ge, at der må være blevet indrettet et skjulested af den art til den, allerede da farao Shishak i Salomos efterfølger Rehabeams femte regeringsår drog op og plyndrede templet (1. Kong. 14,25 ff; 2.Krøn.12,9 ff). Farao fik øjensynligt „alt” – undtagen arken. Og det ser ud til, at den fra da af kun blev taget frem ved særlige lejligheder, indtil kong Josija ved sin reformation tre århundreder senere gav ordre til atter at give den fast plads i Det Allerhelligste (2. Krøn. 35,3).
Da Nebukadnezar en menneskealder senere rykkede frem mod Jerusalem, vil den på ny være blevet bragt i sikkerhed i det underjordiske skjul, og alle, der vidste besked med den, kan sagtens være blevet dræbt under babylonernes gru¬somme hærgen og plyndren i byen og helligdommen eller være omkommet under bortførelsens strabadser. Ypperstepræsten og den næstøverste gejstlige var blandt dem, der blev henrettet, da alt var lagt i ruiner (2. Kong. 25,18 ff).
Eller blev hemmeligheden om den skjulte ark hvisket fra mester til discipel i en lille kreds af indviede ned gennem tiderne? Er der nogen, der vogter den endnu i dag?
Man kan spekulere så meget. Jeg påstår ikke, at Tavlernes Kuppel markerer det sted, hvor Det Allerhelligste lå (almindeligvis placeres det cirka 100 meter længere mod syd). Jeg ved bare, at det var som et prik på skulderen, den dag jeg stod og så på den.
Jeg påstår heller ikke, at arken findes under tempelpladsen. Jeg mindes bare en anden gang, hvor jeg mærkede et svimlende pust af Helligåndens glæde, mens jeg stod og så på Klippemoskeen. Det var der nogle af mine venner, der var forargede over. Jamen hvis nu arken stadig er dernede, ladet med Herrens herlighed?
Jeg påstår bare, at Herren bor på Zion.
Den dag i dag.

(Første gang publiceret i Ordet og Israel)