“Det var en kort sommer, Søren Brun,” var der engang en, der sagde til hovedpersonen i tegneserien “Radiserne”.
“Ja,” svarede han glad, “men det bliver en lang vinter!”
Sådan kan man jo se på så meget.
For eksempel også på dagens ration af frustrationer. Måske miskendelser og forbigåelser. Det ligner jo snart en folkesygdom – bitterhed og depressioner på grund af miskendelser og forbigåelser.
Er der noget glædeligt ved den slags? Ja da! Succes i denne verden er en farlig ting. Lige så farlig som rigdom og magt.
Der er altid snigende fristelser i succes. Fristelsen til hovmod. Fristelsen til at begynde at gø med de andre præmiehunde; det er jo tit et uhyggeligt kor. Fristelsen til at kaste sig ud i ambitionernes heksedans.
“Led os ikke i fristelse,” beder vi i Fadervor. Så kan det ikke nytte, vi beklager os, når vi bliver bønhørt ved miskendelser og forbigåelser. Der er faktisk grund til at være taknemmelig.
Sig tak
“Sig tak under alle forhold,” skrev Paulus. Det er selvfølgelig noget, der kan pjattes med, og somme tider bliver pjattet med. Det er jo ikke meningen, vi skal bryde ud i taksigelser, hvis vi bliver stukket af en hveps. Men det er meningen, at denne verdens modgang og skuffelser ingen magt skal have over os. Fordi det er Gud, der bestemmer vore dage. Fordi, som David sang, “mit livsløb er i din hånd”.
Sig tak under alle forhold. Hvis du allerede har købt ind til at fejre den lønforhøjelse, eller forfremmelse, eller den kontrakt, eller antagelsen af den afhandling eller hvad det nu er – og det så går i vasken – så hold da bare festen alligevel. Tillykke med det, du er blevet sparet for. Tillykke med det, der er tiltænkt dig i stedet. Det er garanteret meget bedre.
Jamen når det nu var så uretfærdigt? Ja, hvad forestiller vi os? Vel ikke, at det går retfærdigt til i denne verden? Eller at menneskers uretfærdighed kan hindre Guds overstyring?
Det er ham, der ved, hvad vi kan tåle. Det er ham, der ser det hele. Og hvis vi ellers bryder os om det, låner han os gerne noget af sit klarsyn. Som Thomas Kingo synger:
Ak, yndest og gunst,
du hastig opkomne og faldende dunst,
oppustende gøgler, henviftende vind,
med tusinde øjne du dog løber blind
hvad est du, når man dig ved solen har set?
Forfængelighed!
– Jamen Kingo, han kunne jo sagtens snakke, han fik jo succes; han blev jo berømt!
Frustration i Guds perspektiv
Ja, mon ikke også vi andre har en og anden succes, vi kan fornøje os over. Man kan jo egentlig selv bestemme, om man vil få mavesår af sine frustrationer eller takke for sine velsignelser. Men humlen er altså, at hvor Gud får lov at styre – det er selvfølgelig forudsætningen – dér er frustrationerne også velsignelser.
“Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud,” skrev Paulus. Få har nok haft større del i denne verdens frustrationer end han. Og plager og lidelser år ud og år ind, indtil han blev halshugget. “Er Gud for os, hvem kan så være imod os?” skrev han. Og i samme forbindelse: “Jeg mener nemlig, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os.”
Også der vidste han, hvad han talte om. Han havde oplevet en henrykkelse til Paradis. Han havde set den evige glæde med egne øjne.
Evangeliet er ikke et budskab om succes i denne verden. Det er et budskab om den evige glæde.
Det er egentlig den, vi skal opholde os lidt ved i de små betragtninger her. Men det begynder vi så på i den næste.
Foreløbig håber jeg, vi alle sammen scorer en succes i denne uge. Så lad os huske at sige tak for den.
Og hvis det i stedet bliver til frustrationer, så lad os huske at sige tak for det også.
(Publiceret i Indre Missions Tidende; har i efteråret 1999 været sendt i DR P1 i programmet: “Ved dagens begyndelse”)