Dette er Hoffmanns anden ungdomsroman skrevet ud fra oldgræske legender. Bogen er en gendigtning af historierne om helten Theseus, som tappert overvinder forskellige prøvelser, som han bliver budt. Hoffmann er i god fortællerform, og man fornemmer en sikrere beherskelse af spændingsopbygningen siden Søn af Priamos. Bogens to dele giver os fantastiske fortællinger, hvori jord og himmel mødes, og man aner Moses-bøgerne ude i horisonten. Faktisk optræder Israels folk flere steder i bogen – et møde som bestemt ikke bliver det sidste for Hoffmann.  

Skildringen af Theseus’ kamp med uhyret Minotauros i dens mørke labyrint kan betragtes som et forstudie til Kam’s oplevelser i den store pyramide i Ingen nat før dæmring. 

Efter denne bog forlader Hoffmann den græske mytologi til fordel for de bibelske historier. Der sker også gennem bogen et skift i sproglig stil og karakter. Dermed hæver forfatterskabet sig et højere trin på vej mod sine særlige kendetegn. Den gode fortælleteknik er dog allerede på plads fra begyndelsen.   

Udgave

1955 Branner & Korch