En kort novelle formet som et brev, hvor hovedpersonen fortæller om en drøm: Han deler dødscelle med en flok fanger, og får at vide at de bliver benådet af guvernøren. Da han forsøger at fortælle de andre det, skaber det både tilslutning, benægtelse og vold. Det fremgår som et tydeligt billlede på tidens fornægtelse af evangeliet både indenfor og udenfor kirken.

Novellen er en skønlitterær understøttelse af Hoffmanns samtidige tidskritik i sine essays.

Udgave

1967 trykt i Indre Missions Tidende 14, s. 216-18.

1971 trykt i Ansgar-Posten (norsk)