I denne bog skildres mødet mellem den danske hovedperson Michael og kvinden Maria i tiden omkring oktober-krigen i 1973 i Israel. Den katolske Maria overvejer at gå i kloster, men bliver forstyrret i sine planer af det elskelige spil med Michael. Ligesom i Jeanette er der refleksioner omkring kærlighedens væsen og hvordan den bliver perverteret i den ‘åndløse’ verden. Hoffmann går også i dialog med en katolsk ægteskabsforståelse og de samfundskritiske overvejelser er tydelige. Hoffmann tillægger kærligheden mellem den udvalgte mand og kvinde en så stor værdi, som han argumenterer for i Narkotika og sex i Bibelens lys samt senere bøger så som Mand, kvinde og kærlighed i Bibelen og En bog om kærlighed.
Bogen minder om Jeanette i sin tematik og opbygning. Men der er tydeligvis tænkt mange nye tanker siden da: de er blevet mere idealistiske omkring kærligheden mellem mand og kvinde, og den bibelske tænkning står væsentligt stærkere.
Udgaver
1973 Unitas
1988 Lohse (2. udgave)
1988 Den grimme Ælling (lydbog – kassettebånd. Oplæser: Søren Elung Jensen)