Denne ældste af Poul Hoffmanns bibelhistoriske noveller foregår i Babylon på tidspunktet, hvor Jesus blev født. Den består primært af en samtale mellem den jødiske stjernetyder Melchior, og den dødssyge babylonerkvinde Siduri. Hun er blevet spået større lykke, end nogen kvinde i Babylon har kendt siden dens grundlæggelse. Melchior har på himlen set Mosestegnet – to stjerner gå sammen til en, som viste sig ved Moses fødsel. Han knytter det til Siduris lykke og til længslen efter en gud, som kan opvække døde. Julefortællingen knytter både jøders og hedningers længsel efter frihed og livet sammen med ankomsten af den nye befrier. Mosestegnet spiller også en rolle i gendigtningen af Moses-beretningen Den evige ild.
Peter Nissen
Udgaver
1957 årsbogen Julegaven
1968 årsbogen Når lysene tennes (nr. 9 – norsk)
1979 Unitas (indgår i novellesamlingen Komme dit Rige)
2005 Credo (indgår i novellesamlingen Komme dit Rige, 2. udgave – s. 93-105)