Mand, kvinde og kærlighed i Bibelen

Med denne bog går Hoffmann i 10 essays for alvor i gang med det større studie af kærlighedens væsen mellem mand, kvinde og Gud. I forordet skriver han at den udspringer af reaktioner på Narkotika og sex i Bibelens lys samt romanen Sangen om Maria. Studiet udspringer af, at han føler Kirken aldrig helt har grebet den bibelske åbenbaring af samlivets inderste væsen. Det ønsker han at rette op på. På den måde bygger han videre på sine tanker fra Narkotika og sex i Bibelens lys

Med udgangspunkt i skabelsesberetningens beskrivelse af Gud, mand og kvinde behandler han forskellige temaer omkring seksualitet og kærlighed i bibelsk lys. Han sætter det skarpt op i kritik af samtidens pervertering af samlivet. Skriftsteder bliver behandlet og udlagt mod en forståelse af at kærlighed og seksualitet først forstås rigtigt, når den åndelige forbindelse og forståelse mellem Gud og mennesker er på plads. Han slutter med at påpege at kendskabet til Gud er afgørende for at kende kærligheden.

På mange måder er denne bog en hjørnesten i Hoffmanns verden. Her ligger nerven gemt i forhold til meget af det, han skriver. 

Udgave

1976 Unitas