Kobberslangen (Moses 3)

I den sidste af Moses-bøgerne følger vi Israels folk og Moses mod det forjættede land. Ligesom de to øvrige bøger ser vi de forskellige bibelske personers dramatiske liv i denne prøvelsestid for folket, hvor de skal lære at stole på og forstå Jehovas nye veje for dem. I første del følger vi folkets kamp mod synden, både i deres egen midte og blandt de beslægtede folkeslag. Forskellige personer kommer på forskellige måder til at repræsentere synden i Israel, og dermed bliver folkets synd konkret. På den måde lægges der op til fortællingen om kobberslangen i anden del af historien. 

Anden del begynder med legenden om Arons Stav fra Bibelens Fjerde Mosebog 17. Denne åndelige åbning fortsætter med folket ind i det lovede land, hvor Josva efterhånden får en større og større rolle samtidig med Moses’ tilbageskidt. Overvejelser om Jehovas ofte overraskende planer og ønsker for sit folk trænger sig på, og kampen mellem Gud og hans elskede, troløse folk bliver tydelig. Det er en kamp, hvor andre folkeslag uanset udfaldet må vige, og hvor Guds udvalgte ledere står centralt i dramaet.  

Kapitlet ‘Skyggepesten’ er et af de smukkeste fra Hoffmanns hånd, hvor håbet om det evige liv kommer til udtryk i dramaet omkring sygdom og død, og kapitlet ‘Hvælvingen’ opsummerer nærmest Hoffmanns eget livskald ind i Moses’ afskedsbrev til Josva. 

Udgaver

1958 De Unges Forlag (1. udgave)

1959 Lunde: Kobberslangen (norsk oversættelse. Oversætter: Egil Aarvik)

1959 Gummesson: Koppaormen (svensk oversættelse. Oversætter: Olov Gunnarsson)

1959 Zwingli-Verlag: Die eherne Schlange (tysk oversættelse. Oversætter: Werner Morf)

1963 Muhlenberg Press: The Brazen Serpent (engelsk oversættelse. Oversætter: David Hohnen)

1969 G.P.: La serpiente de bronce (spansk oversættelse. Oversætter: )

1982 Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde (Lydbog – kassettebånd. Oplæser: H.C. Windfeld-Hansen)

1984 Lohse (2. udgave)

1987 Bibliotekscentralen (Lydbog – kassettebånd. Oplæser: Eyvind Skjær)

2005 TBP (lydbog på svensk – CD-Rom. Oplæser: Inga Lüning)

2009 Randkløve Bogeri/Ordet og Israel (3. udgave. Et binds-udgave sammen med Den brændende tornebusk og Den evige ild)

2022 Lohse (4. udgave – e-bog)

2022 Lohse (lydbog – internet. Oplæser: Helge Hoffmann)