Med profeten Jonas’ Bog i det Gamle Testamente som eksempel, behandler Hoffmann bibelprofetien eller den såkaldte bibelske profetisme. Det drejer sig om at knytte de bibelske profetier til vores tid: “Hvad der behøves til at bane vej for en virkelig og vederhæftig forståelse af profeternes udsagn, er en ‘historisk oversættelse.’ Jo bedre oversættelsen lykkes, jo mere bliver det klart, at også de mest ‘dunkle passager’ i den profestiske litteratur kan råbes fra tagene i dag uden tillempninger af nogen art og ramme i centrum af nutidens situation.” (s.10). 

Ud fra Jonas’ tjeneste og liv betoner Hoffmann profetens vigtige, men krævende betydning i tiden og samfundet. Han vil give læseren indblik i den åndelige virkelighed bag profetens tjeneste og demonstrerer dermed selv profetismens nådegave ved løbende at parallelisere historien i forhold til Ny Testamente og til vores tid. Som en understrøm gennem bogen forsvarer han den bibelske fortælling som både et overnaturligt under og en sandsynlig hændelse.  

Jonastegnet bygger videre på principperne i Den hele Bibel og samfundskritikken fra Paradis og Narkotika og sex i Bibelens lys. Den kan også opfattes som en beskrivelse af Hoffmanns egne principper bag de bibelske romaner og noveller. Hans kapitel om havdyret foregriber det senere arbejde i Dinosaurerne og syndfloden og kapitlerne om henholdsvis lovsang og kikajontræet den følgende bog i profetserien, Syner og Seere.

Udgave

1972 Lohse