Danmark har fået overskud på betalingsbalancen, men den åndelige betalingsbalance har det ikke godt. Landet er ved at gå i opløsning – åndelig set – og det giver sig udslag i mange ting. Det er ved at blive almindeligt borgerligt livsmønster at snyde i skat og at arbejde sort. I udlandet er Danmark kendt som det lille fallerede kondom-land oppe i nærheden af Sverige. Ikke alt er så godt, som det kunne være, skriver Poul Hoffmann i denne artikel.
Det er lykkedes os at få overskud på betalingsbalancen i forhold til udlandet. Det er vi meget glade for. Nu går det vældig fint. Det er noget med, at vi hvert år skal have et overskud på handelsbalancen på 30 milliarder, for det er, hvad vi skal betale i renter på vor udlandsgæld på 300 milliarder. Så hvis vi de næste 100 år kan klare, hvert år at have et gennemsnitligt overskud på handelsbalancen på 30 milliarder og een krone, vil vi – når de 100 år er gået – have betalt 100 kr. af på vores udlandsgæld.
Det er noget i retning af situationen på Valdemar Atterdags tid, hvor store dele af landet var pantsat til udlandet. I mangel af en Valdemar Atterdag tales der nu om, at der skal en mentalitetsændring til, hvis der for alvor skal rettes op på samfundet. Det er en slags psykologiserende omskrivning af, at den økonomiske elendighed i virkeligheden er et symptom på en åndelig elendighed.
Lovlig egoisme
Umiddelbart er det egoismen, der er den åndelige elendighed, ikke mindst gruppeegoismen. Samfundet er simpelt hen bygget op på systematisk egoisme, i partipolitik, erhvervsliv og alle vegne; vi behøver bare tænke på overenskomstforhandlingerne. Det er en egoisme, der er lovfæstet som grundlag for det sociale liv, men som i sit væsen er lovløs og asocial. Det er i logisk forlængelse af den, at det er ved at blive almindeligt borgerligt livsmønster at snyde i skat og arbejde sort osv. Der er nogle, der begynder at kalde tyverier for “indkomstudligning”.
Det er dødens kræfter, der virker. Og dybere nede siler en regulær åndelig forrådnelse, hvis ytringer kan være nok så kvalmende, fx når der nu med statsstøtte produceres en pornofilm om Jesus. Det er den slags, man hører om Danmark ude i verden.
Middel mod AIDS
Eller den AlDS-kampagne, der vakte international forbløffelse. Det var jo meningen, den skulle føre til færre AlDS-tilfælde. Man kan kun håbe, den ikke har ført til flere, ved at stimulere den promiskuitet (kønsligt samkvem med stadig skiftende partnere), som er sygdommens eksistensbetingelse. Alle ved, at AIDS kan udrvddes, hvis seksuallivet udfolder sig efter de kristne normer – men det er, som om dét ikke må siges. I stedet tales der om kondomer tidligt og sent. Man skammede sig ned i jorden, da busserne i København kørte rundt med kæmpe-tegninger af kondomer på siden med slagord på russisk og kinesisk og hvad det var. Det, som udlandet efterhån-den ved om Danmark, er, at det er dette lille fallerede kondom-land et sted oppe i nærheden af Sverige.
Hvorfor ikke skrive på busserne, at hvis den seksuelle adfærd i samfundet blev baseret på Bibelen, ville AIDS simpelthen forsvinde? Men man vil ikke leve på kærlighedens betingelser. Man vil blive ved at leve på promiskuitetens betingelser. Det må kunne klares med kondomer, mener man, og svigter ikke mindst de unge.
Åndelig opløsning
Det er ét af symptomerne på den åndelige opløsning, hvis egentlige navn er afkristning. Der er sammenhæng i tingene. Den holdning til kristendommen, der blandt andet kan iagttages, når de kirkelige højtider år for år drukner i kommercielt ræs og karneval, giver sig udslag af mange slags – også i den voksende ensomhed, alkoholisme og selvmordshyppighed; i driften ind i forbrydersamfundet; og i den økonomiske misvækst, med udlandsgælden, skatteplyndringen, arbejdsløsheden osv.
Det var i en lignende situation, profeten Hoseas engang sagde til sit folk: “Hør, israelitter, HERRENS ord, for HERREN går i rette med landets folk. For ej er der troskab, ej godhed, ej kender man Gud i landet. Man bander og lyver, myrder og stjæler, horer, gør indbrud, og blodskyld følger på blodskyld. Derfor sørger landet, og alt, hvad der bor der, sygner, markens dyr og himlens fugle, selv havets fisk svinder bort… Vin og øl tager forstanden….. For horeånd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.” Så kan man godt sige, det er en mentalitetsændring, der skal til.
Men det, Jesus sagde, var: “Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”
Og så sagde han i øvrigt: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.”
(Publiceret i månedsmagasinet Vort Folk)